KONTAKT
Jesper Bach Baunkjær
jesper@baunkjær.com
Mobil + 45 2285 3117
Title Image

PIEDESTALERNE

PIEDESTALERNE

Tanken bag piedestalen er at kvalitet betaler sig. Vi har udviklet et produkt der læner sig op ad fortiden, men med håndværksmæssige detaljer, trækker dens anvendelighed ind i fremtiden. Den signalerer kvalitet og kan leveres i lige præcis den farve du kunne tænke dig. Piedestalen stopper øjet og beskueren må tage stilling til det den flot fremviser.

De mange farver og muligheden for specielle størrelser betyder, at denne piedestal kan løfte indretningen i helt nye retninger. Den forener fortiden, nutiden og fremtiden med de nordiske designtraditioner.

Vi har undersøgt markedet og der er i Danmark ikke mulighed for at købe en designet, håndsamlet og specialfarvet piedestal, i højeste håndværkmæssige kvalitet.

 

Fakta om piedestalerne

Små designmæssige kneb giver piedestalen en smukkere og blødere fremtoning, en slankere positur og et mere fuldendt udtryk.

Alle piedestaler fremstilles i hånden af tømrermester Lars Baunkjær, i hans værksted på Fyn. Materialet er mdf og derfor er piedestalerne kun til anvendelse indendørs. Efter pladerne er skåret og samlet i hånden, grundes, mellemslibes og sprøjtelakeres de tre gange. Herefter gennemgår de en sidste kvalitetskontrol og afsendes viklet ind i bobleplast, direkte til kundens adresse. Produktionstiden vil være 3 uger fra ordredato.

Nederst i højre hjørne på hver piedestal, er der indgraveret en Baunkjær-signatur. Din sikkerhed for at tømrermesteren har godkendt den endelige piedestal.

Piedestalerne produceres i flere forskellige højder – ønsker du en anden højde end den nedenfor, siger du bare til. Bæreevnen for en piedestal vil være op til 75 kg og top- og bundplade måler 25 cm.

Vi har altid mange ideer og deler dem gerne med vores kunder.

 

Vælg helt din egen farve

Farverne på piedestalerne kan vælges ud fra RAL-skalaen, og det betyder at vores piedestaler kan leveres i lige præcis den farve du ønsker. Det tyskudviklede farvesystem har eksisteret i 90 år og tilbyder over 200 farver.
Der findes programmer der kan konvertere farvekoder fra Pantone farver til RAL farver. Vi har naturligvis RAL farvekort til brug ved den endelige beslutning.

Hvis du kun ser på farver online, vil farven ikke svare nøjagtig til den fysiske udgave. Vi anbefaler derfor at du anvender et RAL farvekort eller et farvekodekonverteringsprogram for at finde den korrekte farvekode.